Igangværende og afsluttede

Uddannelsesforløb

Vi tilbyder kurser i Dialogiske Praksis, vores MINDSET kurser er typisk på 6 dage. Vores diplomforløb er på 12 dage og har mere litteratur, længere tid til fordybelse og en eksamen – til forskel fra kurserne. Diplomforløb tilbydes i samarbejde med en uddannelsesinstitution, hvilket giver jer mulighed for at søge kompetencefondsmidler.

Alle vores forløb tilrettelægges individuelt sammen med kunden. Vi har gode erfaringer med at tilbyde kurser og diplomforløb på samme tid, – så alle medarbejdere deltager i et kompetenceløft med fokus på at kvalificere praksis.

Kig med

Her er vi pt. i gang med efteruddannelsesforløb.

Vi er superinspirerede af de mennesker, vi møder undervejs og taknemmelige for det tætte samarbejde, som vi er en del af i de forskellige forløb. Spændende hvad det kan tilføje og skabe af bevægelser, når mange drister sig til at tale om hvad, hvorfor og hvordan praksis formes, samtaler føres og faglighed gentænkes, justeres og fornyes.

2022 – 

SILKEBORG KOMMUNE

Social, Psykiatri og Rusmiddel

Silkeborg kommune skriver på LinkedIn ”Hvordan styrker vi vores evne til dialog og samarbejde med borgere, netværk og samarbejdspartnere for at skabe en øget oplevelse af at blive set, hørt og forstået? Det spørgsmål optager Socialafdelingens Social-, Psykiatri og Rusmiddelsektion…. En del af svaret er dialogisk praksis Ledere og medarbejdere har det seneste år deltaget i et kompetenceudviklingsforløb i dialogisk praksis ved Berit Mikkelsen og Rikke Cecilie Refsgård.

Nogle ledere og medarbejdere uddanner sig også som mødeledere efter Åben Dialogs principper for at styrke borgernes mulighed for inddragelse og indflydelse. Her har de tilegnet sig et dialogisk mindset og netværksorienterede praksisformer, som de nu omsætter i hverdagens møder. Både i de små mødeøjeblikke på to-mandshånd og i de større og mere formelle mødesammenhænge.

Ca. 95 medarbejdere har allerede gennemført kursus i det dialogiske mindset – og flere vil følge. Diplommodulet med godt 20 deltagere har netop afsluttet eksamen.”

Vi er stadig undervejs med mindset kursus hold 5 i foråret 2024, udvikler projektet fortløbende og holder på med at finde det dialogiske fodfæste i hverdagen, i samtalerne og i måden hvorpå indsatser tilrettelægges.

Følg posts på Linkedin

2023 –

FONDEN HUSENE 

Vi skrev ved opstart af forløbet ”Masse af samtaler, øvelser og nysgerrig afsøgning ind i dialogens verden – vores første undervisningsmodul sammen med Fonden Husene er ved vejs ende & er samtidig begyndelsen på et uddannelsesforløb med Åben Dialog og Dialogisk Praksis som omdrejningspunkt. Tak for to fantastiske dage med stor deltagelse og engagement fra personalegruppen, bestyrelsesrepræsentant i Fonden Husene Fåborg samt ledelse Hanne Krogh og Frank Bentsen.

I tæt samarbejde med min kollega Anne-Grethe Krogh er vi undervejs med et 10 dags forløb, hvor vi er tæt på praksis sammen. Vi poster løbende noget om hvad vi er optaget af her.

2023 –

POLARIS CENTER HERNING

”Sammen om recovery” og ”Fornyet syn på kerneopgaven” – ledetråde for praksis – tak til Dorte Påskesen, centerleder for invitationen til at deltage og være med til at forme næste skridt for dialogisk praksis i POLARIS Center Herning.

Vi er undervejs med kursusdage til udvalgte medarbejdere og ser ind i at påbegynde et diplomforløb senere i 2024 i samarbejde med læringscenter PULS. Dejligt, meningsfyldt og inspirerende at samarbejde med mennesker, der brænder for at bidrage og være nær kerneopgaver alt imens der organisatorisk lægges til rette for spændende nye måder at være sammen om recovery på.

Kig med

Her har vi været med til at dagsordensætte det dialogiske  – sammen med undervisere Anne-Grethe Krogh, Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård og Gitte Bergstedt Bork.

Vores uddannelsesforløb har afsæt i diplommodulerne “Ledelse af samskabelsesprocesser” & “Ledelse og facilitering” begge på 5 ECTS point. De to moduler svarer til 12 undervisningsdage.  

Januar – november 2023

SKANDERBORG FÆLLESSKABERNE

– Faglig fordybelse

12 dages efteruddannelse, fra januar til november 2023. Forløbet knyttede an til Diplommodulet ”Reflekterende processer, samarbejde og dialogisk tilgang til samtalepraksis” og blev afviklet i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole v. lektor Trine Østerbye Clausen.

Kæmpe tak til afdelingsleder Heidi Mikkelsen Bak for invitation og mulighed for sammen med medarbejder fra Skanderborg Fællesskaberne og Specialrådgivningen-voksen at sætte fælles fokus på det dialogiske.

Se mere på Facebook

September – december 2022

RØDOVRE Jobcenter

Et dialogisk mindset, en skræddersyet 3 dags workshop til Jobcenter Rødovre. Om forløbets intentioner ”I forlængelse af udviklingsarbejdet med ”Den gode samtale” – iværksættes undervisningsforløb for alle Jobcentermedarbejdere. I samarbejde med resten af forvaltningen deltager fem ambassadører fra Jobcentret pt. i diplomkurset ”Åben Dialog”.

Vi arbejdede op af 3 værdier: ”Mød mig”  vær en god vært og gæst, ”Hjælp mig med at finde vej” – vær vejviser og henviser samt ”Husk min verden skal med” – hjælp med at sætte holdet”.

Med deltagelse af ca. 150 medarbejdere på tværs af jobcenteret. Projektansvarlig Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård. Undervisning og løbende konceptudvikling Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård i samarbejde med Berit Mikkelsen.

2020 – 2022

HERLEV hold 3 & 4

”Herlev Kommune arbejder med Åben Dialog og i dag starter hold 3 på uddannelsen. 😊 På grund af corona er det blevet til hjemmeundervisning via Zoom og Berit Mikkelsen fra Københavns Professionshøjskole faciliteter processen, skrev Tina Bohl-Kristensen Souschef, Børne-, Unge-, og Familierådgivningen, Herlev Kommune.

Dejligt at komme til et igangværende projekt og være med til at inspirere og tale videre om hvordan samtaler bedre og oftere kommer i centrum – sammen med børne & familiebehandlingsområdet i Herlev kommune. Vi gennemførte to diplomhold i i ”Åben dialog – reflekterende processer, samarbejdende og dialogisk tilgang til samtalepraksis” sammen med Gitte Bergstedt Bork, Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård og Sara Dalgaard Christoffersen.

2020-2021

RØDOVRE KOMMUNEs

helhedsplan for psykisk sårbare 2020-2024

To parallelle Diplomforløb på hver 10 dage fra december 2020 til oktober 2021. Forløbet knyttede an til Diplommodulet ”Reflekterende processer, samarbejde og dialogisk tilgang til samtalepraksis” og blev afviklet i samarbejde med Rødovre Kommune og Københavns Professionshøjskole. Modulansvarlig Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård. Gennemgående underviser Berit Mikkelsen, i samspil med Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård.

Fantastisk fejring af afsluttet uddannelsesforløb.

Det har været en kæmpe fornøjelse sammen med Rødovre Kommune at sætte dialogiske tilgange i centrum for samvær, samspil og samskabelse.

September 2020 – oktober 2021

ODENSE KOMMUNE

– når borger og netværk er samarbejdspartnere

Sammen med min kollega Anne-Grethe  Krogh og i tæt samarbejde uddannelseskonsulent Bente Falk Nielsen, UCL og rehabiliteringsleder Birthe Bang Jakobsen, Ældre- og Handikap Forvaltningen (ÆHF), Odense Kommune gennemførte vi diplommodulet ”Netværk og relationsarbejde i dialogisk praksis – når borger og netværk er samarbejdspartnere”.

Forløb Sindslidelse i ÆHF var i gang med implementering af tilgangen og praksissen Åben Dialog, og vores 13 dages uddannelse var et tillæg og et samlingspunkt på tværs.

2019 – 2020

HORSENS KOMMUNE 

I samarbejde med KP og Horsens kommune gennemførte vi et diplommodul i Dialogisk Praksis – skønt forløb med gæstelærer som Anne-Grethe Krogh, Dorte Vedel Nordahl og Anders Lindseth (som en studerende lige tegnede). Tak for samarbejde med Anita Nørskov som kontaktperson, og bindeled til den store indsats omkring Åben dialog, der allerede var i gang.

Eksamensopgaverne var fortællinger om de mange forskellige måder og kontekster, hvor et dialogisk mindset kan gro og gøre gavn.

 

 

2014 – 2016

REGION MIDT

Netværk og relationsarbejde – med afsæt i Åben dialog tilgangen

Som ansat i Eftervidere uddannelsen på SOSU Silkeborg fik jeg til opgave at udvikle og afholde to 15 dags kursusforløb for RegionMidt SVO. Super interessant samarbejde. Vi var i perioden fra oktober 2014 til 2016 i gang sammen med medarbejdere og ledelse fra Blåkjærgård, Tangkær, Gårdhaven, Pilebakken, Sønderparken og Sct. Mikkel. Jeg var gennemgående tovholder og underviser især sammen med Ulla Rosengren.

Mobil

+45 2728 8989

Email

bm@beritmikkelsen.dk

Følg mig

Tag et smugkig…

på vores kursusplatform hvorfra vi tilbyder og afholder kursus og uddannelsesforløb.

 

Tag fat i mig

Jeg er nysgerrig på og vil glæde mig til en snak om, hvad du/I gerne vil og hvordan jeg kan bidrage til det.

Har du spørgsmål, lyst til at høre mere eller ideer til hvordan vi kunne samarbejde, så kontakt mig.

 

 

Skal jeg kontakte dig?

Udfyld formularen og jeg vender hurtigt tilbage.